|
Fra Mark Vagn Hansen har jeg modtaget denne artikel om Tullbro fluen. Jeg synes det er en rigtig god artikel med billeder og en rigtig sjov og spændende historie. Der er også en beskrivelse af materialerne som indgår i fluen. Det er dejlig når vore medlemmer vil dele deres oplevelse og erfaring med os andre sportsfiskere.  Tull-broen går over elven Ætran, som ligger i Falkenberg i Sverige. Det er et fint laksevand til billige penge, hvor jeg ofte fisker. Et par dage før en af mine ture til Ætran, havde jeg siddet ved fluestikken, og bundet nogle stykker af en ny flue med skæg og vinge. De blev bundet af noget underlig fejlfarvet rød polarræv fra Loop. Farven var nærmest hindbærrød, med blå spidser påstår nogen. Fluen er gennem årene blevet kaldt meget forskelligt. Den røde, hindbær-fluen og vinter-fluen. Men som en svensk flufisker sagde til mig: Den skal da hedde Tullbro-fluen. For du har jo taget 3 laks på den, din første dag her. Og de blev alle taget ved Tullbroen nedstrøms Gavafossen. Så nu er din nye flue døb. Således fik fluen sit navn. Dette skete sidst på sommeren, og det er 11 år siden nu. Siden da har den været et fast mønstre i mine æsker, bundet på alt fra enkel kroge til rør lette som tunge. Mange andre end jeg selv har haft held med den. Gennem årene har jeg set en hel del varianter af af den. Men det ser ud som at alle variationerne fanger fisk. Jeg binder den dog stadig som jeg gjorde første gang. For det altafgørende er vel den lysene røde farve. Den hindbær farvede polar ræv var dog svær at få fat på. Efter flere mislykkede indfarvnings-forsøg lykkedes det mig at farve noget selv, af et stykke hvid polarrævehale. I dag kan man købe det hos Kim Rasmussen indehaveren af Salmon Fly i København. Jeg har selv haft mange gode oplevelser med den underlige røde flue. Her vil jeg gerne skrive om en af dem. En oplevelse der ikke lige går i glemmebogen. Skjern å. Det er april året er 2008. Da jeg sent om eftermiddagen ankommer til Skjern å, hvor jeg har lejet et værelse hos Inger Andersen, køre jeg op af grusvejen langs Vorgod å, og her forsvinder solen bag træerne. Så jeg beslutter mig for at gå tidligt til køjs, så jeg kan være frisk næste morgen. Klokken er lidt over syv næste morgen, da jeg triller ind på p-pladsen ved Borris-bro. Underligt tænker jeg: der er jo ikke et øje. Så i ro og mag samler jeg min 13 fods stang og ruller en synke 1-3 line på fluehjulet. På forfanget monterer jeg en stor grøn Bies flue bundet på et rør. Jeg bestemmer mig for at fiske på sydsiden af åen og at starte oppe ved grusgraven. Af en eller anden årsag stopper jeg lidt nedstrøms grusgraven, og starter i stedet for ved den tørre grøft. Det er min første tur til Skjern å det år. Så det er herligt bare at kaste og at tænke sig: så helt mutters alene på pladsen. Og hvem ved, det kunne jo værre. Da jeg kommer ned til starten af Skobæk svinget, begynder det at småregne. Så jeg beslutter mig for at pause den. Jeg sætter mig op under de høje grantræer. Jeg har vel fisket en times tid. Men udover bare og nyde at værre der og få kastet, har jeg ikke mærket noget. Mørke skyer trækker sig sammen over åen, og regnen tiltager. Jeg havde ikke selv hørt vejrudsigten. Det var måske derfor at der ikke er andre ved åen. Tænker jeg. Regnen tiltager yderligere og jeg vælger at skifte flue. Vandet er stadig klart. Jeg har trukket hætten godt op over hovedet. Da jeg igen står i vandkanten, trækker jeg en stor Tullbro-flue bundet på rør gennem vandet. Med fluens lyserøde farve, flash og sølv krop må det da være et godt valg. Siger jeg til mig selv. Laksen. På nord siden af åen lidt opstrøms Borisbro er der 2 træer, med nedhængende grene. Med et langt vinklet underhåndskast på 20- 25 m. er det muligt at lægge fluen lige der ind. Misser jeg hænger fluen i grenene og er tabt. Under træet længst opstrøms, er der en sandbanke med lavt vand. Det lykkes mig at få fluen helt der ind første gang. Jeg kan tydeligt se fluen på sandet. Roligt tager linen fluen, og den forsvinder ned i dybet. Jeg når lige at lave den obligatoriske lineløkke under hjulet. Da giver det et voldsomt stød i stangen. En laks har taget fluen, og nu går det stærkt. Laksen går helt fri af vandet et par gange. Det er en stor laks. Året forinden, også i april, havde jeg fået en fin blank laks på 12 kg. Den blev taget på en orange Beis flue, på det lige stykke opstrøms Vorgod å. Men denne her, den er større, og den er sur. Laksen går dybt og trækker opstrøms i et rasende tempo. Det er den der bestemme farten. Den har trukket et godt stykke af baglinen, da den vælger at gå nedstrøms, og jeg kan ikke stoppe den. På min egen side er der et træ som jeg skal under, og det er sin sag med en stor laks i den anden ende af linen. Jeg forsøger at løbe laksen op og komme under træet. Jeg skal bare lige forbi. Det må have set komisk ud. Jeg står med strakt arm og holder fast i træet med den ene hånd, og med den anden fighter jeg en stor laks 25 meter nedstrøms. Så glider jeg, vandet fosse ind og linen bliver slap. Jeg får mig selv bakset op på kanten. Er laksen der endnu? Jeg ruller ind. Men nej den er væk. Jeg kaster mig på ryggen i græsset, og jeg er drivvåd, nu også helt ind til benet. Jeg ligger længe og tænker: Nej nej nej, hvad gjorde jeg galt. Efter en tid har jeg sundet mig og vil fæste fluen under hjulet. Her ser jeg den ene af krogene er rette helt ud. Det tog mig lang tid at komme mig over tabet af laksen. Men efterhånden som tiden gik tænkte jeg: Jeg havde jo trods alt kastet til en svær plads, og laksen havde jo taget fluen. Jeg havde jo også fået fighten, og det er jo det, det hele handler om, og hvad skulle jeg også med en stor laks. Så hatten af og tak for oplevelsen. 1-0 til laksen. Siden da, har jeg besøgt pladsen mange gange, men aldrig mærket noget. Solen skinner da jeg den næste dag ved Dinesens plads møder Jimmy fra korsholm. Han skal guide 3 tyske fluefisker ved åen. Hej Mark og velkommen til. Siger Jimmy. Jeg takker. Har du et bud på en flue. Siger Jimmy. Jeg viser han en tør udgave af Tullbro-fluen. Det er sgu en flot flue Mark. Siger han, efter at han havde vendt og dejet den i solen. Men jeg tror laksen bliver bange for den. Med et knæk og bræk forsætter de ned mod sandsvinget. Jeg undlod at fortælle ham, om hvad jeg havde oplevet dagen før. 4 dage efter blev der taget en laks på 16,4 kg. på pladsen under træet af en tysk spindefisker. Om det var den laks som jeg havde mistet ved jeg ikke. Men jeg vil mene min var i samme kaliber.  Tullbrofluen. Alle kroge og rør. Tråd sort. Krop. Sølv flash spundet på med dubbing løkke. Falsk skæg. hidbær farvet krøllet underuld fra polarræv. Vinge af 4 sektioner (dråbeformet) nr.2 skal være lidt længer end krogen Af hindbær farvet polarræv. 4 stk. strå flash perlemor 2 på hver side, lidt længer end krogen. 2 stk. Junglecock (kan undlades). Knæk og bræk derude. Mark Vagn Hansen. Og så vil jeg gerne sige rigtig mange tak til Mark.
Kommentarer er lukket.
|
Arkiv
Februar 2019
|