Kalundborg Sportsfiskerforening
  • Nyheder
  • Kalender
  • Om Foreningen
    • Bestyrelsen >
      • Referater / Regnskaber
    • Kontakt os
    • Indmeldelse og kontingent
    • Foreningstilbud
    • Foreningshuset
    • Lov gældende for Kalundborg Sportsfiskerforening
    • Historie
    • Udvalg
    • Hav-jollen
    • Medlemsbladet
  • Fiskeri
    • Pointstilling
    • Gydegravninger
    • Konkurrenceregler
    • Tildmeldings-regler
    • Mindstemål og fredningstider
    • Anmeldelse af ulovligt fiskeri
    • Tissø
    • Angelführer / Fishing Guide


Kalundborgere ved Skjern

23/6/2014

 
Fra Jørgen Topp har jeg modtaget denne gode og medrivende beretning.
_______________________________________


Bundgårds hotel i Borris ved Skjern å fredag den 21 juni kl 21.15
Tømreren og Keld J har været gennem buffeten – efter en lang og hård dag i en kraftig nordvest – og skal til at rydde op i isbuffeten.
 Så giver Kelds mobil lyd fra sig. Det er ham Jørgen Topp. Gider man tage den – ja, så skidt da.
 ”Det er Keld”   ”Det er Jørgen, jeg står med en halvstor fisk på fluen ved Albæk Mose, og det ser svært ud at få den op. Hvor er I henne?”
 ” Vi sidder oppe på kroen og spiser”
 ”Nå, så klarer jeg den selv – hej”

Picture
Jørgen med "Tømreren"
Svinefarmsvinget ved Albæk Mose  21.19
Min mobil ringer. Med spændt stang og en urolig fisk får jeg fisket telefonen frem.
  ”Det er Jørgen”    ”Det er Keld – Vi er på vej! Vi vil hellere have laks end is- hvor er du”   ”Super vi ses – fisken hænger stadig på…”

Det var faktisk startet dagen før. Efter at have fisket om morgenen ved Vorgod å og intet set og mærket, hvilket egentlig er det helt normale ved Skjern å, kørte jeg til Kodbøl. Da jeg kørte ind på P-pladsen så  jeg en jysk spinnefisker med en laks på 6-7 kg. Den havde han netop fanget lige ud for P-pladsen. Det lød jo meget godt. Er der en fisk, så er der nok flere, der trækker op i åen, så jeg skyndte mig ned til svinget ved Svinefarmen. Jeg er lige klavret over el hegnet og skal til at smide fluen i vandet, da jeg henover marken ser en spændt fluestang stikke op over marken ved indgangen til svinget. Jeg smider stangen og skynder mig derover, hvor jeg ser en fluefisker fighte en fisk, som viser sig at være en 3 kg’s smålaks. Jeg har nu set 2 laks på en halv time, nu må det sgu da være min tur. Så er der altså et træk.

Men det var ikke min tur. Resten af dagen og næste dag fra tidlig morgen til sen eftermiddag kastede jeg fluen forgæves gennem en hård nordvestenvind. Så magtede jeg ikke mere. Efter et bad og en fyldt rødspætte hos Bech’s i Tarm var jeg klar igen. Først svinget ved Albæk mose. Heller ingen ting. Men nu er det jo sådan, at hvis der er taget en laks et sted, plejer der snart at være en ny fisk på standpladsen, og ny fisk kan være bidevillig. Så afsted næsten en km. over Skjerns enge til hvor jeg dagen før havde set 3 kg laksen blive fanget. Vinden var nogenlunde, især hvis jeg overhåndskastede. Nu var jeg forbi det sted hvor laksen skulle have bidt på, stadig ingenting, vandet ser stadig godt ud, uroligt i strømrenden, så jeg kører videre med min lille størrelse 12 enkeltkrog Allys shrimp. Og så sker miraklet. Stangen bøjer, kraftige rusk i fluen – det er laks. Og så sker der noget. Fisken går opstrøms, og pludselig springer en stor laks ud af vandet 10-15 meter længere oppe en jeg tror den er, den hænger stadig på, nu er hele skydelinen ude, og for første gang ser jeg min bagline flyve ud af topøjet, jeg får et rap over fingrene af håndtage på hjulet, bremser let med fingrene. Nu stoppede den udløbet og jeg går op mod den og får line på hjulet  igen. Stille og roligt nærmer vi os hinanden, så står den lige ud foran mig, og her parkerer den ved bunden. Gentagent pres får den til at flytte sig, endnu et udløb og så leger vi stilleleg igen. Pres på, udløb, hjælp nu ruller den engang, men fluen hænger stadig fast. Efterhånden kommer den tættere på , og igen parkerer den ved bunden, men med pres kommer den opad, så jeg kan se den  - den er pænt stor ,. Hvor kan jeg lande den?. Der er pænt dybt ved bredden og noget svært at håndlande den. Og kejsen ligger selvfølgelig i bilen. Nu er der gået 25 minutter fra den tog fluen. Der er brug for hjælp her.  Jeg ringer til Keld og Tømreren med den ene hånd mens jeg prøver at kontrollere dyret med den anden.
 
Ventetiden er lang. Der er 10 minutters kørsel og 20 minutters gang hertil. Fisken stiller sig ofte med hoved nedad og er ikke til at rokke. Sidepres og nedstrøms pres får den til at flytte på sig men hurtigt er den tilbage i samme position. Ingen tegn på at den kommer til overfladen og lægger sig på siden. Så kommer Keld løbende efter godt 20 minutter.
 ”Bent kommer om lidt – skal lige have waders på – Hold da op – det er noget af en laks”
Fisken tager lige et udløb mere og et spring og så tilbage på plads med næsen mod bunden og ikke til at rokke. Ingen tegn på at den er færdig efter ca 1 time på krogen – hvadsker der!
Så er tømreren kommet og smøger ærmerne men beholder piben i munden.
  ” Hvad sker der her Bent, – nu har det varet en time, – og nu tager den en tur mere og ruller, bliver den aldrig træt?”
 Bent kigger lidt på laksen, tager piben ud og siger: ”Det er en tømrer – den kæmper til det sidste"
Tømrer eller ej – det skulle vise sig at være helt rigtigt.
 Igen og igen stiller den sig tæt ved egen bred og borer hovedet mod bunden. Ved at lægge nedstrøms pres tager den en runde ud i åen, kommer til overfladen og den føres hen mod Bent, som står i vandet. Det sker en gang, 2 gange og flere gange.Da den endelig kommer inden for rækkevidde får Bent får fat i haleroret, men det bryder laksen så ikke meget om så den tager et udløb, hopper fri af vandet  og stiller sig igen tæt ved egen bred med hovedet boret ned i bunden. Nu smider Bent Tømrer pibe og ur. Og sådan fortsætter det – tømrer mod tømrer- mindst 10 gange har tømreren, Bent altså, fat om haleroden men kan ikke holde den. Laksen tager sin æresrunde og ruller en gang og parkerer. Utroligt at den lille str 12 krog uden modhager holder. Sådan hygger vi os, mens Keld tager billeder en halv time endnu. Der er nu gået næsten 1 time og 20 minutter.
  ”Vi må have en kejs – Keld, smutter du lige op i bilen og henter den?”
Selvfølgelig gør Keld det. Det er jo bare næsten 1 km hen over Skjerns enge og tilbage.
 Imens fortsætter vi legen. Jeg lægger pres på, fisken tager en runde, kommer hen mod Bent, som hver anden gang får lov til at røre, hvorpå dyret parkerer igen. Den begynder dog at komme tættere på overfladen. Utroligt hvad en str 12 partridgelowwater single krog holder til. Og det billige flurocarbon forfang fra Kina fra Tackle.dk holder også. Det er værre med mine ben som ryster, min højre arm er ved at syre til. Hvad sker der med denne laks?
 Så er Keld ved at være der. Han kan skimtes hen over engen i rask trav. Endnu en gang flytter fisken sig ud i åen efter nedstrøms pres, kommer hen mod Bent. Er det nu det skal være? Kejsen er her jo næsten. Men nu øjner den store tømrer chancen. Laksen er i overfladen, den er tæt på, nu skal det være, et fast greb om haleroden, den anden hånd hurtigt under bugen, og så flyver nærmest laksen oppå land, hvor en meget våd Bent og en træt Jørgen kaster sig over den, og får den smidt længere op på land, mens Keld kommer med kejsen i hånden. Et gok i nødden og tak for kampen, klokken er nu 22.30. Det tog en time og 3 kvarter.
98 cm lang, 8,5 kg, let farvet hanlaks
En stor tak for hjælpen til Bent Tømrer, Keld J og ikke mindst tømrer-laksen, som gav os en fantastisk oplevelse.
 Tekniske detaljer: Line: flydeklump på 5,3 m, 4 m Scientific anglers bottomexpress 7-8 IPS 13 gram, leader 1,5 meter 0,35 flurocarbon, flue Allys shrimp på en partridgelowwatersalmon single wilsonstr 12.
 Hvorfor tog det så lang tid. Krogen sad, hvor den skulle i mundvigen. Den sad imidlertid i højre side. Jeg stod på fiskens venstre side, når den stod med næsen mod strømmen. Så når jeg lagde sidepres på, er linen gået fra mundvigen op hen over hovedet og kraften bruges så næsten udelukkende til at tilte fisken ikke på at dreje den. Og når den står sådan kan den meget bedre trække vejret og genvinde kræfterne. Kunne jeg have presset hårdere. Måske, men jeg var bekymret for krog og forfang, så hellere lidt tålmodig, selv om det var ved at blive for meget. Heldigt at Keld og Bent var i nærheden. Skulle jeg selv have landet den kunne jeg let have brugt en halv time mere og krog hullet bliver jo større og større. Og hvert et rul rummer en stor risiko.
Picture
Keld, "Tømreren" og Jørgen
Picture
Tømreren, "Tømreren" og Jørgen
________________________________________________________________________________________

Således berettet af Jørgen Topp.
 Jeg siger tillykke med fisken og tak for den fine beretning med de gode billeder til.

Sommer åbent

13/6/2014

 
Bestyrelsen har vedtaget, at man gentager sidste års succes med at holde tirsdagsåbent i foreningshuset hele sommeren, så mød blot frem, du kan kun risikere at møde folk med samme interesser som dig selv.

Invitation til fælles sommerfest

12/6/2014

 
Kære medlem.
I forlængelse af det samarbejde som er skabt mellem Kalundborgegnens jagtforening og Kalundborg Sportsfiskerforening, inviteres du og din ledsager hermed til at kunne deltage i en fælles sommerfest.
Festen afholdes i klubhuset, Lynglodden 4, 4400 Kalundborg lørdag d. 9.8.2014 med start kl. 15.
Da vi i tilfælde af dårligt vejr ønsker at kunne holde festen inden døre, har vi en deltager begrænsning på max 60 personer. Der vil derfor gælde et først til mølle princip, hvor hver forening som udgangspunkt har ret til 30 pladser.
Udnytter den enkelte forening ikke pladserne ved fristens udløb, tilbydes overskydende pladser til den anden forening.
Vi forestiller os følgende program:
Kl. 15.00      Vi mødes til kaffe og kage.
Kl. ca. 16.00 Vi udfordre hinanden i små aktiviteter.
Kl. ca. 18.30 Spisning hvor der serveres buffet med forskellig fisk og grillet rådyr.
Kl. ca. 20.30 Kaffe
Kl. ???????    Festen slutter
Foreningerne sælger drikkevarer denne aften, øl, vand, hvidvin og rødvin. Der må derfor ikke medbringes drikkevarer hjemme fra.
Prisen for kaffe, kage, og mad er 150,- kr. pr. person. Beløbet skal indbetales ved tilmelding på konto: Reg. nr.:1551 konto nr.: 11189733
Tilmelding skal ske til Hans Henrik Madsen tlf.: 28 71 05 97 eller på mail: [email protected]
Efter tilmelding vil man modtage besked om man er blandt de første 60 tilmeldte. Sidste frist for tilmelding er søndag d. 6. Juli 2014.
Vel mødt til en hyggelig sommerfest i fællesskabets tegn

Hans Henrik Madsen                                  Hans Munk                               
Formand                                                   Formand
Kalundborgegnens jagtforening                   Kalundborg Sportsfiskerforening

Natfiskeri og museum om dagen

8/6/2014

 
Ny udstilling på Odden Havn.
Den nye udstilling om dengang Thunnus thynnus, den blåfinnede tun, gæstede de danske farvande og blev fisket ved Sjællands Odde i en periode på 40 år, fra 1920-1960.
 En usædvanlig fortælling om tuneventyret på odden havn skabt af etnolog Jan Steen Jacobsen i samarbejde med billedkunstner Charlotte Bøgh.
 De lokale fiskere tog udfordringen op og fik en supplerende indtægtskilde, men også en helt anden interessegruppe opdagede tunen: som Atlanterhavets største og hurtigste fisk tiltrak den sportsfiskere, der søgte den ultimative udfordring. De kom til Odden fra Tyskland, England og Sverige og skabte i nogle hektiske år drømmen om et internationalt fangststed for sports- og lystfiskere. Omkring 1960 var eventyret slut, i dag er den blåfinnede tun en alvorligt truet fiskeart i hele det atlantiske område.
Picture
Grejhuset Gotland over for lystbådehavnen på Odden Havn på Sjællands Odde
Åbningtider: Alle dage: 6. juni – 17. august 2014 fra kl. 11.00 – 15.00
Skolernes efterårsferie, fra den 12. – 19. oktober: kl. 11.00 – 15.00
Resten af året efter aftale med Odsherred Havne på tlf. 21 77 93 76 kl. 8.00 – 10.00

Fisketur til Harasjömåla Fiskecamp.

5/6/2014

 
I weekenden 19 til 21 september 2014 arrangeres fisketur til Harasjömåla i Sverige.
Om vi skal bo i hytter i Harasjömåla  eller privat hos Jens Risum, er ikke helt afklaret endnu.
Bindende tilmelding til turen samt indbetaling af depositum på 500,- kr  skal ske senest den 1. august 2014 Gå ind på linket til Harasjömåla og læs mere om de forskellige muligheder her. 
Depositumet er tabt, hvis vi skal bo i hytter og man får forfald. Bor vi hos Jens gives det retur. Der skal regnes med følgende estimerede omkostninger.
Hvis vi bor i hytter:
2 overnatninger 425 kr. +
3 dagesfiskekort standart 435 kr.  ( der kan købes andre kort, se linket til Harasjömåla)+
Transport 2x300 km x 1 kr delt med 3 personer 200 kr. +
Bropenge 125 kr. +
Mad. Vi køber maden i forretningerne, der ovre i det Svenske 150 kr.
Så regn med estimeret pris pr. deltager 1335 kr.

Tilmelding senest 1. august 2014. til
Henning Leif Jensen
Tjørnevej 2, 
4520 Svinninge,
Tlf.: 59 26 58 24 / 20 30 52 33
e-mail her.

Konto til depositum:  reg. Nr 9889 Konto nr. 196755
Picture
Picture
Picture
    Nyheder sendes til webredaktøren på
    ​e-mail:

    ​[email protected]

    Se vores sponsorer her

    Støtter du OK støtter du Kalundborg Sportsfiskerforening
    Læs mere her.
    Billede
    Pro Outdoor
    Picture

    Neptun fiskegrej
    Billede

    Deltag i vores
    ​Facebook-grupper her:


    Kalundborg Sportsfiskerforening 



    Arkiv

    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    August 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Februar 2014
    Januar 2014


    Billede

  • Nyheder
  • Kalender
  • Om Foreningen
    • Bestyrelsen >
      • Referater / Regnskaber
    • Kontakt os
    • Indmeldelse og kontingent
    • Foreningstilbud
    • Foreningshuset
    • Lov gældende for Kalundborg Sportsfiskerforening
    • Historie
    • Udvalg
    • Hav-jollen
    • Medlemsbladet
  • Fiskeri
    • Pointstilling
    • Gydegravninger
    • Konkurrenceregler
    • Tildmeldings-regler
    • Mindstemål og fredningstider
    • Anmeldelse af ulovligt fiskeri
    • Tissø
    • Angelführer / Fishing Guide