Dette er ikke et arrangement lavet af Kalundborg Sportsfiskerforening
Arrangeret af Fluefiskerne Vestsjælland og annonceret på Fishing Sealand Arrangement for fluefiskere som ønsker at tage udfordringen op. Multeslaget ved Kalundborg - Multen er en af Danmarks største udfordringer, når det gælder fluefiskeri, og gang på gang har vi tabt kampen til multerne. Kun enkelte sporadiske sejre er det blevet til, men alt i alt står multen tilbage som en klar vinder. Stort set samtlige fiskere, der har prøvet kræfter med multerne er blevet snydt, luret og narret og vi mener, at nu må det være nok. Første multeslag foregik på Samsø, hvor multerne vandt en sikker sejr. Denne gang er det vores tur til at sejre, og vi har en klar strategi til, hvordan det skal lykkedes. Multeslaget ved Kalundborg bliver forhåbentlig husket, som dengang fluefiskerne endelig gav multerne tørt på. Første skridt er, ligesom sidste gang, at samle en mindre eliteenhed, der skal bestå af Danmark dygtigste multefiskere og andre blodtørstige krigere med hang til at gi’ multerne røvfuld. Det er netop her, at du kommer ind i billedet. Næste skridt er at vælge en slagmark, hvor vi har alle fordelene. Kalundborg-området skulle være et helt perfekt sted med solide mængder multer og lange og varierede kyststræk langs både Asnæs og Røsnæs, med gode muligheder for læ. Så multerne får svært ved at gemme sig fra os! Multer er meget hårdføre og kan sagtens tåle en røvfuld, inden de nænsomt genudsættes. Om du vil genudsætte fisken, eller smide den på grillen senere, er selvfølgelig helt din egen beslutning. Uanset hvad du vælger, tæller det som en klar sejr. Rammerne for arrangementet er meget simple. Fredag og lørdag aften samles vi på Ugerløse Feriecenter og Camping, hvor vi hygger og udveksler erfaringer. Lørdag og søndag fisker vi, og dem der også vil fiske fredag kan frit gøre det. I det hele taget bestemmer du selv, hvornår du vil ankomme. De fleste af os lejer hytter eller slår telt op på Ugerløse Feriecenter og Camping, men du er velkommen til at bo, hvor det passer dig. I det hele taget er du faktisk velkommen til at gøre, som der passer dig, da der ikke rigtig er nogle særlige regler for arrangementet. Om du vil op og morgenfiske eller sove længe er helt op til dig. Mest af alt er det bare vores ambition at skabe de ideelle rammer til at samle en flok ligesindede multe-tosser, så vi kan gå ”all in” på multejagten. – og vinde! Multeslaget ved Kalundborg finder sted fredag d. 19 - søndag d. 21. august. Prisen for deltagelse i arrangementet er: 0.00,- kr. og inkluderer: Hygge ad libitum Lidt belønninger til de to, der fanger den første og største multe. Du står selv for at booke ophold. Det kan bl.a. gøres hos Ugerløse Feriecenter og Camping på [url=http://]http://www.feriecentret.dk/.[/url] Mad og drikke står man selv for, men planen er, at vi arrangerer en stor fælles grill/festmiddag på campingpladsen lørdag aften med alt, hvad der hører til (mere om det senere). Mon ikke også vi samles til et par grillpølser eller måske endda et par røgede multer derude på kysten et sted i løbet af weekenden. Den slags finder vi ud af hen ad vejen. Nye informationer omkring Multeslaget ved Kalundborg vil løbende blive lagt på www.fishingzealand.dk og facebookbegivenheden ”Multeslaget ved Kalundborg”. I dag afholdte vi vores Familie og junior arrangement i grusgravene ved Svebølle. Der var desværre ikke så mange deltagere som vi kunne ønske os. Vejret var ellers meget fint, men familien danmark havde åbent bart andre planer på denne lørdag. Der var ellers både fisk og tid til afslapning. Kalundborg Sportsfiskerforening gentager sidste års succes og inviterer børn og forældre fra Kalundborg kommune til en spændende dag, lørdag den 18. juni, med fiskeri efter aborrer i et par søer ved Svebølle. Det er private søer, hvor der ikke normalt fiskes. Søerne er let tilgængelige og meget børnevenlige. Klubben vil sørge for grill og pølser, og der vil også være et antal instruktører til stede fra Kalundborg sportsfiskerforening, som kan bistå børnene. Klubben sørger også for at der vil være et antal fiskestænger, der kan lånes sammen med alt nødvendigt tilbehør. Det er en god dag til at lære at fiske. Alle er velkomne når som helst mellem kl. 10 og 15. Hvis man har lyst så møder man op på Frederiksberg 50 i Svebølle.
Tirsdag den 7. Juni, var vi på den årlige fisketur på Kalundborg Fjord.
Det er efterhånden blevet en tradition igennem mange år. De af vores medlemmer som ejer en båd, lægger skib til at vi sammen tager ud på fjorden og fisker efter flad fisk. Efter vi har oprettet Vestsjællandsbådene, en underafdeling for småbåde, skorter det bestemt ikke på båd antallet. Fisketuren startede på den gamle NKT havn ved rampen kl. 18.30. Her mødtes vi og børsteormene blev fordelt. Der blev hilst og sagt K&B. Medlemmerne fik fordelt sig ud på de forskellige både. Vi havde aftalt at vi sejlede i havn Inden det blev mørkt. Så kunne vi jo se hvad de forskellige havde fanget og det gav også en mugelighed for at snakke om fiskeriet generelt. Det var en rigtig hyggelig tur. Der blev fanget mellem 10-20 fladfisk pr båd. Det drejede sig om rødspætter, isinger og skrubber. Vi brugte mange forskellige slags forfang, og det var interessant at se forskellen på hvor godt de fangede og ligeledes hvordan de var bundet. Vi brugt børsteorm til at fiske med, og fiskene syntes åbenbart det var en rigtig god ide. Vi sejlede i havn lidt på skift inden det blev mørkt. Således undgik vi at alle bådene skulle på rampen samtidigt. Alle medlemmerne var flinke til og give en hånd med, da bådene skulle op og der var brug for det. Da alle bådende var på land, blev der hygget snakket en del, inden der blev sagt godnat og vi kørte hjem til en god nats søvn. Der er også et indslag på TV Kalundborg som kan ses her: Mvh. Jan Wedberg. Kreds Vestsjælland, Roskilde, Frederiksborg og København har afhold deres mesterskabs-konkurrence lørdag den 21. maj 2016, fra Helsingør Havn. Kalundborg Sportsfiskerforening er jo som altid pænt placeret. Vi deltager nu i 2016 med to hold bestående af 2 X 4 personer. Hvis det er svært at læse teksten i skemaet på skærmen kan du klikke nederst til højre på ful skærm. Det er måske ikke muligt at se skemaet på din telefon eller tablet. Du kan også vælge at downloade hele filen her: Senere på året afholdes så Danmarksmesterskab i havfiskeri. Lørdag den 13. august 2016, fra Helsingør
Arrangør: Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening
|
Se vores sponsorer her
Støtter du OK støtter du Kalundborg Sportsfiskerforening
Læs mere her. Arkiv
November 2024
|