Som den opmærksomme sportsfisker helt sikker har bemærket står foråret lige for døren. Vist er det ikke blevet mildt på den overbevisende måde, men alligevel. I al fald er naturen ikke lige sådan og bremse, trods visse kræfter fra politisk hold prøver med alle midler, så går den sin gang. For gourmet-sportsfiskeren betyder det bla. at de første spiselige vækster har vist sig i skov og ved strand.
Vi har nu i tre uger kunne høste Strandbede på sydstranden på Asnæs. Nærmere betegnet fra slæbestedet og vest på. I forskoven har der på de tidligste lokationer kunne høstes Skovløg / Ramsløg i ca. en uge. De er ikke så store endnu men de er der. Så når du alligevel går der stolt og glad med din frisk-fangede Havørred på vej hjem, så tag endelig nogle af disse fantastiske tidlige, velsmagende og vitamin-rige urter med hjem. De smager begge fantastisk godt sammen med fisk. Hvis du ikke kender dem så prøv at Google dem. Der er rigtig mange forskellige opskrifter og anvendelsesmåder at vælge imellem. Det bemærkelsesværdige ved bladbeden er det naturlige saltindhold. Så når du tilbereder dem så vær forsigtg med at tilsætte salt. Prøv strandbede og svampe ca. halvt af hver efter god varme på panden så smid en fiskefond og lidt piskefløde på og damp det ned til en passende cremet masse. "Salt", sortpeber og riv så lidt engelsk-lakrids på som du ville bruge sortpeber. Læg denne fremragende garniture over din dampede havørred, og spis hvad du lyster der til. Personligt vil jeg foretrække en god pasta. Bon appetite. Michael Mortensen Comments are closed.
|
Se vores sponsorer her
Støtter du OK støtter du Kalundborg Sportsfiskerforening
Læs mere her. Arkiv
Januar 2025
|